Mangler du en der kan hjælpe dig med pasning af dine katte?

Mit navn er Lone (født i 1969), og jeg er nok lidt kattetosset

Jeg er uddannet kontorassistent, og har arbejdet som dette i mange år, men har siden 2020 arbejdet 100% i kattepensionen.
Jeg er mor til 2 voksne børn, og beriget med foreløbigt 2 børnebørn.

Jeg elsker det daglige arbejde med kattene og deres fascinerende væsen.
De fleste katte er hengivne, mens andre katte ikke lader sig imponere ved første øjekast. Her er man nødt til, at gøre sig fortjent til deres hengivenhed, hvilket jeg ser som en af mine fornemste opgaver :-).

Jeg danner hurtigt et indtryk af kattene, og behandler dem individuelt herefter, med respekt for deres personligheder.

Jeg passer kattene med kærlighed og omtanke, og forsøger at gøre deres ophold så behageligt som muligt. Alle katte får dagligt “snak” med mig – og tit og ofte får de en lille sang med på vejen ;-). Jeg vil ikke påstå, at det lyder godt – men jeg bilder mig ind, at det virker beroligende på kattene.

Jeg har deltaget i, og bestået flere forskellige “katte”kurser :

Min store hobby er Norske skovkatte. Vi har selv 6 af slagsen, og har selv opdrættet de fleste. Desuden har vi en skøn Ragdoll – hankatten Qlas.
Alle vore katte går frit i vores store indhegnede have.

Vore katte kan ses her på siden under fanen “Vores katte”.

Vor egen hjemmeavlede hankat Baloo er maskotten i Aalborg kattepension. Baloo er desværre ikke iblandt os mere. Han er MEGET savnet.

Min mand Jens er Bygherren for Aalborg Kattepension. Uden ham var der ingen Aalborg Kattepension. Han har brugt utrolig mange fritidstimer på at opbygge det hele, så det fungerer optimalt for kattene.

Jens arbejder til dagligt i en virksomhed i Skalborg, men i weekender, helligdage osv hjælper han i kattepensionen.
Hans hobby er Jagt, hunde – og katte.
Han er super god til at fedte sig ind på kattene, og man ser ham tit bære rundt på en kat.
Han er faktisk lige så skør som jeg, mht at snakke med kattene, samt pasning af katte.

om os - Aalborg Kattepension & Kattehotel - lone 394x300 1 - Om os

Kontakt os


book ophold

Kontakt os her


Mine kursusbeviser